Dette markerer en ny milepæl for fodbold i kongeriget, da Yasser Al-Misehal bliver det bare andet saudiarabiske medlem, der er valgt til den prestigefyldte FIFA-eksekutivkomité, siden 2016 kaldet FIFA Council, som er det vigtigste, styrende organ i FIFA-organisationen og som har 37 medlemmer.
Ifølge hans LinkedIn-side, så studerede Al Misehal sportsledelse på Sorbonne University i Abu Dhabi fra 2014 til 2015 og har en bachelorgrad i finansiering fra King Fahad University of Petroleum and Minerals.
Efter korruptionsskandalen, der resulterede i, at Qatar fik tildelt det netop afholdte VM, er det dog ikke denne komité, der direkte tildeler et VM længere. Det gør i stedet de nationale fodboldforbund, deriblandt Danmark. At det er et signal om, at Saudi-Arabien er ved at lægge seriøst an til at få tildelt VM i 2030, er der dog ikke tvivl om.
Det er første gang i 21 år, at Saudi-Arabien er repræsenteret i et af fodboldens mest magtfulde organer, og de er for nylig blevet tildelt værtsskabet for AFC Asian Cup 2027.
