Tribal Football

PSG meldte både Mbappé og Messi skadede men udtager begge til Bayern-brag

Kylian Mbappe´ og Lionel Messi deltog begge i dagens træning før stormødet med Bayern München
Kylian Mbappe´ og Lionel Messi deltog begge i dagens træning før stormødet med Bayern MünchenAFP

Modsat tidligere meldinger er den franske stjerneangriber Kylian Mbappé tilsyneladende blevet klar til tirsdagens brag mod Bayern München.

Paris Saint-Germain har ifølge sin Twitter udtaget både Mbappé, Lionel Messi og Marco Verratti til kampen på hjemmebane i Champions Leagues ottendedelsfinaler.

Advertisement
Advertisement

Trioen sad ellers ude, da PSG lørdag tabte 1-3 til Monaco i Ligue 1.

Efter nederlaget udtrykte cheftræner Christophe Galtier bekymring for holdets tilstand.

"Vi må gøre, hvad vi kan med de spillere, der er til rådighed nu. Det er bizart at sige, når man er PSG, men sådan er situationen", sagde han til AFP.

Messi og Verratti har begge misset én kamp, mens Mbappé har siddet ude i tre kampe med en lårskade.

Related Articles