Søndagens sene La Liga-opgør bliver en kamp mellem to hold, der er helt forskellige steder formmæssigt. Villarreal har haft det svært på det seneste. Det er blandt andet blevet til nederlag til Elche og Rayo Vallecano i de sidste to kampe.
Villarreal er dog stadig tæt på top-6 og de europæiske pladser, som de stræber efter at slutte på. De får det dog svært, når de får besøg af FC Barcelona, der topper tabellen.
Det er generelt ikke en ønskemodstander for Villarreal, der kun har slået FC Barcelona én gang siden 2008. Seneste sejr faldt dog i sidste sæson på Camp Nou, hvor Villarreal vandt med 2-0.
FC Barcelona er dog i en væsentlig bedre forfatning nu, og ligaens tophold har kun tabt en enkelt kamp i hele sæsonen. Den catalanske storklub er derfor også favorit til opgøret mod Villarreal.
FC Barcelona har da også hele otte point ned til Real Madrid på andenpladsen, og de håber naturligvis på, at udbygge føringen til riverlerne.

Ham skal du holde øje med
Det er næsten umuligt at udpege én enkelt profil, når FC Barcelona går på banen. Spillere som Gavi, Pedri og Robert Lewandowski er måske de største stjerner på holdet.
Hos Flashcore har vi i denne omgang dog valgt at fokusere på brasilianske Raphinha. Den 26-årige kantspiller havde en svær start i Barcelona, men han har på det seneste været ret så afgørende i Barcelonas angreb. Den tidligere Leeds-spiller har nemlig scoret to mål og lavet en assist i de seneste to kampe, så han er ganske farlig for tiden.
Derfor er han værd at holde øje med.
Flashscores bud på resultatet
Hvis man elsker kampe med mange mål, så er det ikke sikkert, at opgøret mellem Villarreal og Barcelona bliver interessant. Barcelona har på de seneste været glad for kun at vinde 1-0 på det seneste. Samtidig lukker de to hold ikke særlig mange mål ind. Villarreal har kun indkasseret 17 mål i 20 kampe, mens FC Barcelona kun har lukket sølle syv mål ind.
La Ligas tophold er dog stadig favorit til opgøret. Derfor tror vi hos Flashscore, at kampen ender 2-0 til FC Barcelona.
