Tribal Football

Flere panderynker for Tite. Medie melder to brasilianske superstjerner ude af VM.

Flere panderynker for Tite. Medie melder to brasilianske superstjerner ude af VM.
Flere panderynker for Tite. Medie melder to brasilianske superstjerner ude af VM.Profimedia

Mens superstjernen Neymar kæmper med at komme over både ankelproblemer og sygdom ved VM, og Alex Sandro samt Danilo og døjer med småskader, er der lørdag kommet mere dårligt nyt for Brasiliens landstræner Tite.

Både angriberen Gabriel Jesus og backen Alex Telles er færdige ved VM på grund af skader. Det skriver det brasilianske medie Globo.

Advertisement
Advertisement

Jesus døjede allerede med lidt knæproblemer inden VM, men man vurderede, at han godt kunne spille. Undersøgelser lørdag i lejren har dog vist, at knæet skal have en pause på omkring tre uger.

Alex Telles blev skadet i opgøret mod Cameroun, og mediet melder, at Manchester United-spilleren, som for tiden er udlånt til Sevilla, skal opereres.

Landstræner Tite har altså en decimeret trup at vælge fra, når han skal finde de startende 11 spillere til mandagens ottendedelsfinale mod Sydkorea.

Mens Jesus og Telles har været reserver ved VM, er både Neymar, Alex Sandro og Danilo normale startere på holdet. Om en eller flere af de tre når at blive klar til mandag, vides dog ikke endnu.

Related Articles