Tribal Football

Liverpool kan presses på eget græs: Anfield er ikke det samme uindtagelige fort som før

Liverpool er tvunget til sejr, hvis de ikke skal hægtes af i jagten på top-4.
Liverpool er tvunget til sejr, hvis de ikke skal hægtes af i jagten på top-4.PAUL ELLIS/AFP

Der er garanti for spænding og underholdning, når Manchester United gæster Liverpool på Anfield søndag.

De seneste sæsoner har næsten været umuligt at vinde på Liverpools Hjemmebane på Anfield Road. De røde fra Liverpool har nydt godt af, at modstanderholdene altid har haft det svært, når de skulle stå overfor spillere som Alisson og Virgil van Dijk.

Advertisement
Advertisement

Faktisk har klubben kun tabt en enkelt gang ud af de seneste 35 kampe, der er blevet spillet på hjemmebane i Premier League. Det er dog flere gang i denne sæson blevet bevist, at det godt kan lade sig gøre at vinde over Liverpool, når de spiller på eget græs.

I 14. spillerunde lykkedes det nemlig for nedrykningskandidaterne fra Leeds at besejre Liverpool på Anfield, da de vandt 2-1 på en sen scoring af hollandske Crysencio Summerville.

Liverpool fik sågar også en vaskeægte fodboldlektion, da Real Madrid var på besøg i Champions League. Holdet fra den spanske hovedstad ydmygede nemlig Liverpool og vandt med hele 5-2 over englænderne.

Rivalerne kan gøre det onde ved Klopps tropper

Det har været en voldsomt undervældende sæson for Jürgen Klopp og Liverpool, og holdet kæmper hårdt for at få kontakt med top-4, som giver adgang til Champions League.

Søndag eftermiddag kommer rivalerne fra Manchester United på besøg, og de står et væsentligt andet sted end Liverpool. United bliver nemlig ved med at præstere godt og vinde kampe. Derfor er de placeret som nummer tre i tabellen med kort afstand til andenpladsen og hele ti point ned til Liverpool, som ligger nummer seks.

Liverpool og Manchester United spiller altid intense kampe. Selvom United har de seneste to indbyrdes opgør, så er de begge foregået på Old Trafford. På Anfield er det dog længe siden, at United har sejret. I de seneste syv kampe mellem de to klubber på Anfield er det endt med fire Liverpool-sejre og tre uafgjorte. Manchester Uniteds seneste sejr i Liverpool var i 2016, da de vandt med 1-0 på mål af Wayne Rooney.

Manchester United er dog flyvende for tiden, og Erik Ten Hags mandskab kan meget vel gøre livet surt for søndagens hjemmehold.

Søndag klokken 17:30 finder Premier League-fansene ud af, hvem af de to hold der får håneretten. Du kan følge kampen her.  

Related Articles