Tribal Football

Hoffenheim-spilleren Jacob Bruun Larsen har gennemgået en lyskeoperation

Hoffenheim-spilleren Jacob Bruun Larsen har gennemgået en lyskeoperation
Hoffenheim-spilleren Jacob Bruun Larsen har gennemgået en lyskeoperationProfimedia

Den danske fodboldspiller Jacob Bruun Larsen kan se frem til at bruge den næste tid på genoptræning, efter at han nu er blevet opereret i lysken.

Jacob Bruun Larsens operation har hans tyske klub, Hoffenheim, oplyst om på sin hjemmeside.

Advertisement
Advertisement

Ifølge klubben har den 24-årige offensivspiller døjet med vedvarende lyskeproblemer. Derfor blev han opereret i Berlin fredag.

Allerede i weekenden tager Jacob Bruun Larsen hul på genoptræningen, oplyser Hoffenheim.

Klubben melder dog intet om, hvornår han ventes tilbage.

På grund af VM er den tyske vinterpause endnu længere i denne sæson. Næste bundesligakamp spilles 20. januar.

Hoffenheim ligger midt i tabellen på en 11.-plads efter 15 spillerunder.

Bruun Larsen har været på kontrakt i klubben siden 2020, men sidste år var han udlejet til belgiske Anderlecht.

Allerede som 16-årig blev han hentet til Borussia Dortmund fra Lyngby.

I denne sæson har han mest siddet på bænken i Hoffenheim. Det er blot blevet til et bundesligamål for ham i sæsonen.

Han har spillet seks A-landskampe for Danmark. Den seneste mod Serbien i marts 2022.

Related Articles