Tribal Football

Randers rykker tættere på medaljerne efter sejr mens FCK kan miste førstepladsen

Randers rykker tættere på medaljerne efter sejr mens FCK kan miste førstepladsen
Randers rykker tættere på medaljerne efter sejr mens FCK kan miste førstepladsenErnst Van Norde/Ritzau Scanpix

FC København formåede ikke at få point i Randers, da hjemmeholdet i slutminutterne fik skrabet alle tre point i hus.

Den stod på intens kamp i mesterskabsspillet, da FC København var på besøg i Randers, og der var fart på fra allerførste minut. 

Advertisement
Advertisement

Her var det hjemmeholdet, der startede kampen bedst og allerede efter ti minutter havde de en stor mulighed. En trippelchance, hvor Kamil Grabara leverede to flotte redning, og Randers-spillerne kunne ikke finde vej til netmaskerne blandt de mange FCK-spillere.

Efter 27 minutters spil kom Randers igen tæt på. Et godt sparket frispark af Filip Bundgaard tvang Kamil Grabara til en stærk redning oppe omkring krogen. Den polske keeper var i sandhed grunden til, at gæsterne fra København ikke var kommet bagud. 

Randers fik generelt lagt et godt tryk på FCK, og gæsterne havde svært ved at spille bolden ud fra forsvaret, hvor de i flere omgange lavede opspilsfejl, som gav Randers nogle muligheder. 

Løverne viste dog også tænder, da Mohamed Daramy efter 38 minutter havde en stor chance, men han kunne slet ikke holde bolden nede på Viktor Claessons cutback-aflevering.

Med fem minutter tilbage af første halvleg fik Randers en stor chance, da FCK endnu en gang lavede en opspilsfejl. Det lykkedes dog ikke Filip Bundgaard at sparke bolden i mål.

De to hold gik derfor til pause med 0-0.

Statistik i pausen.
Statistik i pausen.Flashscore.

FC København kom meget bedre ud til anden halvleg og satte sig på begivenhederne. Det blev også til flere gode muligheder i de første ti minutter efter pausen. Det lykkedes dog ikke for dem at komme foran.

Efter FCK-dominans i starten af anden halvleg, kom Randers meget bedre med i kampen. Netop indskiftede Stephen Odey var farlig i sin allerførste aktion. Et boldtab af Rasmus Falk fandt vej til Odey, som sendte et flot spark afsted. Forsøget passerede Kamil Grabara, men tog den ene opstander og derfor var alt stadig lige på Cepheus Park.

Jakob Ankersen var kommet på banen i midten af anden halvleg og i det 84. minut bankede han en helflugter i nettet efter et hjørnespark. Et flot mål af den 32-årige kantspiller, der gjorde det til 1-0.

Det lignede længe, at der ingen scoringer ville komme, men Jakob Ankersens mål var ustoppeligt, og det blev også kampens eneste. Derfor kunne Randers rykke endnu tættere på tredjepladsen, mens FCK ikke længere er sikre på at ligge nummer et efter 24. spillerunde.

Related Articles