Tribal Football

Kasper Hjulmand forlænger til 2026: "Han spiller en vigtig rolle"

Kasper Hjulmand forlænger til 2026
Kasper Hjulmand forlænger til 2026Profimedia

Den succesrige landstræner er nu på kontrakt frem til 2026, oplyser DBU tirsdag i en pressemeddelelse.

DBU-formand Peter Møller erklærer sin store glæde over forlængelsen. 

Advertisement
Advertisement

”Vi er meget glade for forlængelsen. Kasper har sammen med spillerne og staben gjort det fantastisk og har skabt store sportslige resultater med bl.a. EM-semifinalen og en suveræn VM-kvalifikation. Derudover optræder landsholdet imødekommende og i øjenhøjde med danskerne, her spiller Hjulmand en central rolle. Dette er naturligvis de synlige beviser på Kaspers værdi for landsholdet og DBU, men han spiller også en vigtig rolle i samarbejdet internt mellem alle landshold og i samarbejdet med klubberne. "

Kasper Hjulmand har været landstræner i 38 kampe siden sommeren 2020, hvor det er blevet til 23 sejre, 3 uafgjorte og 12 nederlag.

”Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde med de her spillere de seneste tre år og opleve udviklingen og det bånd, der er blevet skabt mellem dem og de danske fans. Mit mål har været at samle og inspirere hele Danmark og give tilbage til børnene og de klubber, hvor spillerne er vokset op. Det synes jeg, at vi har gjort, men det skal ikke stoppe her. Vi har nogle vigtige år foran os, og jeg er motiveret efter at opnå endnu mere med landsholdet og give de danske fans flere store oplevelser. Jeg ønsker fortsat at være en del af at udvikle dansk fodbold i et tæt samarbejde med klubber, foreninger og alle i DBU,” siger Kasper Hjulmand til DBUs hjemmeside.

Herrelandsholdets næste kampe er i EM-kvalifikationen i Parken mod Nordirland den 16. juni og i Slovenien den 19. juni.

Related Articles