Tribal Football

El Clasico-optakt: Real Madrid tvunget til sejr mod stærk Barcelona-defensiv

El Clasico-optakt: Real Madrid tvunget til sejr mod stærk Barcelona-defensiv
El Clasico-optakt: Real Madrid tvunget til sejr mod stærk Barcelona-defensivProfimedia

El Clásico har typisk ikke brug for ekstra drama. Dog er der føjet benzin til bålet den seneste uge, da Real Madrid har koblet sig på de spanske myndigheders anklager mod Barcelona. Anklager der omhandler bestikkelse af dommere.

En hjemmesejr vil betyde, at Barcelona kan gå til landskampspausen med et næsten uovervindeligt forspring på 12 point med 12 La Liga-kampe tilbage.

Advertisement
Advertisement

Xavi står for første gang i spidsen for Barcelona på hjemmebane i et El Clásico. 

Mod sædvane er det i defensiven at Barcelona vinder kampe, men den skal nok blive testet mod Vinicius Junior, Benzema med flere.

De seneste fem kampe
De seneste fem kampeFlashscore

Real Madrid har kniven for struben hvis man gerne vil genvinde mesterskabet.

Vinicius Junior er i strålende form, og drev gæk med Liverpool i onsdagens Champions League kamp. Trods den yderligere belastning må midtuge-kampen have givet kongeklubben tro på tingene.

Real Madrid har ikke de bedste minder mod Barcelona. Blot en sejr ud de seneste fem kampe, hvoraf den ene dog var en venskabskamp. Dog kan de finde trøst i, at seneste liga-møde i Barcelona endte med sejr. Madrilenerne vandt med 2-1 i efteråret 2021.

Form

Barcelona har vundet deres seneste tre kampe med 1-0. Blandt andet mod Real Madrid i Copa Del Rey på udebane.

På Camp Nou har Barcelona ikke tabt siden de tabte 3-0 til Bayern München i Champions League gruppespillet i oktober. Kendetegnende for sejrene har dog været at de har været relativt snævre.

Barcelona spillede ikke i midtugen og kommer dermed med friske ben til opgøret mod arvefjenden. Måske rumsterer anklagerne om korruption dog i baghovederne på dem.

Stats fra det f
Stats fra det fOpta by Flashscore

Real Madrid slog uden problemer Liverpool ud af Champions League i onsdags. Da det også var på hjemmebane, er det nok ikke grund nok til at have trætte ben søndag aften.

Los Blancos skal bruge en sejr. Udebaneformen er nogenlunde med 5-2 sejren i Liverpool som et flot højdepunkt. På hjemlig grund blev det senest til 0-0 i Betis trods overvægt i spil og chancer. I de seneste seks kampe i La Liga, er det blot blevet til tre sejre

Hold øje med disse

Ronald Araujo bliver formentligt manden der skal dække Vinicius Junior. Ved flere lejligheder har spilleren fra Uruguay gjort livet surt for brasilianeren. Araujos hurtighed og evne til at forudse spillet, gør at han har evnet at stoppe Madrids største trussel.

Araujo har god erfaring med Vini Jr
Araujo har god erfaring med Vini JrProfimedia

Forudsat at Vinicius Junior bliver pakket væk, bliver der ekstra fokus på Luka Modric. Senest mod Liverpool viste han hvilke kvaliteter han besidder. Han skal lede og fordele, samtidigt med at han skal fodre Valverde og Benzema, forudsat sidstnævnte bliver klar.

Trods dåbsattesten er Modric stadig en klassepiller og han kan have svarene på at låse Barcelonas defensiv op.

Luka Modric besidder stadig masser af kvalitet
Luka Modric besidder stadig masser af kvalitetProfimedia

Skader og karantæner.

Barcelona er stadig uden Ousmane Dembele, mens Real Madrid mangler David Alaba. Karim Benzema blev skadet i forbindelse med sejrsmålet mod Liverpool, men forventes umiddelbart at blive klar.

 

Kampen kan følges direkte via Flashscores kampside.

Related Articles