AC Milan – Tottenham
AC Milan vender tilbage til knockoutrunderne i UEFA Champions League efter ni sæsoners fravær og tager imod Tottenham Hotspur, der er i ottendedelsfinalerne for første gang siden 2019/20.
Milan klarede sig igennem som nummer to i gruppe E og gik videre på trods af nederlag ude og hjemme til sektionsvinderne Chelsea, mens Spurs snuppede førstepladsen i gruppe D i de sidste sekunder af en spændende afslutning på 6. spilledag.
Dette er Rossoneris 11. ottendedelsfinale, men deres første deltagelse siden 2013/14. Spurs er i mellemtiden i ottendedelsfinalen for femte gang, og den første gav dem en bemærkelsesværdig sejr mod netop AC Milan.
Det hører til sjældenhederne, at Milan og Spurs tørner sammen i betydende kampe. Kun to gange tidligere har de stået overfor hinanden, og det er behagelig læsning for englænderne. Både i UEFA Cuppen i 1972 og i Champions League i 2011 havde Tottenham overhånden over italienerne.
I 1972 slog Tottenham milaneserne ud med 3-2 samlet i semifinalen, inden Spurs senere vandt turneringen over Wolverhampton.
I 2011 var det i 1/16-finaler i Champions League men det ændrede ikke på at Tottenham gik videre. Over to kampe blev det samlet 1-0 til Spurs, der vandt den første kamp i Milano med netop de cifre. Matchvinder var i øvrigt Peter Crouch med 10 minutter tilbage. Eneste tilbageværende spiller hos de to hold fra de opgør, er svenske Zlatan Ibrahimovic.
Tirsdag aften er det så igen på San Siro, og det er to mandskaber der går ind til kampen med henholdvist en sejr og et nederlag i deres seneste kamp.
Efter en stime på fire nederlag i streg, vandt AC Milan endeligt i weekenden med 1-0 hjemme over Torino på mål af Olivier Giroud. Tottenham kom ned på jorden igen efter tre sejre i træk, de da tabte 4-1 til Leicester, ovenikøbet efter at have været foran på et mål af Rodrigo Betancour.
Netop Bentancour indgår i listen over fravær hos Tottenham. Udover uruguayaneren, er anfører Hugo Lloris, Ryan Sessegnon og Yves Bissouma skadet. Derudover har den danske midtbanemotor Pierre-Emile Højbjerg karantæne tirsdag aften.
Skadeslisten er også fuldt godt ud hos hjemmeholdet. Ismael Bennacer og Fikayo Tomori er tvivlsomme, og Ibrahimovic der var på bænken senest er formentlig heller ikke reelt klar. Mike Maignan, Sergino Dest og Alessandro Florenzi fuldender fraværslisten hos værterne.
Paris Saint-Germain - Bayern München
Begrebet stormøde er muligvis slet ikke dækkende nok. Det er to giganter der ramler sammen tirsdag aften i Paris, i noget der lige så vel kunne være en finale, som det var i 2020.
Paris Saint-Germain og Bayern München er blevet velkendte modstandere i UEFA Champions League, da de for fjerde gang i seks sæsoner mødes i ottendedelsfinalen i 16. spillerunde på Parc des Princes.
Bayern vandt sin sjette Europa Cup på bekostning af PSG med en sejr i Lissabon i august 2020, selv om den franske klub fik en hvis hævn i den følgende sæson, ved at gøre en ende på den tyske klubs forsvar af trofæet i ottendedelsfinalen.
Bayern vandt rub og stub, i en indledende gruppe med både Inter og Barcelona, da de sluttede otte point foran førstnævnte i gruppe C. Paris forblev også ubesejret, men tabte til Benfica på målscore i kampen om førstepladsen i gruppe H takket være en sen målfest for portugiserne på 6. spilledag. 6-1 sejren over Maccabi Haifa gjorde at Benfica havde scoret ni mål på udebane mod PSGs seks.
Begge hold har masser af nyere knockout-erfaring. Bayern er i ottendedelsfinalen for 15. sæson i træk, mens Paris nu er gået videre fra gruppespillet i 11 Champions League turneringer i træk.
Hjemmeholdet fra PSG har tabt de to seneste opgør og derfor på jagt efter at vende bøtten. Vanen tro er der masser af muligheder for cheftræner Christophe Galtier. Dog er det sikkert at Renato Sanchez og Nordi Mukiele er ude. Lionel Messi der var fraværende senest for PSG er klar igen, mens Marco Verratti og Kylian Mbappe er tvivlsomme. Det samme er Fabian Ruiz efter et maveonde.
De mangedobbelte tyske mestre er uden Manuel Neuer, Sadio Mane, Lucas Hernandez og Noussair Mazraoui. I forhold til Bayerns seneste kamp i Bundesligaen er Joshua Kimmich tilgængelig, mens Thomas Müller der udgik skadet i pausen måske bliver sparet. Gæsterne er i fin form med tre sejre på stribe, efter en lidt træg start efter VM-pausen.
For Kingsley Coman vil det være en homecoming hvis han kommer på banen tirsdag aften. Franskmanden startede sin professionelle karriere i PSG, men nåede blot tre kampe på førsteholdet. Coman blev desuden matchvinder da PSG og Bayern mødtes i Champions League-finalen i 2020.
