I følge Marca står Ronaldo til at tjene 200 millioner euro om året, hvilket svarer til 1,5 milliarder kroner, og det vil gøre ham til den bedst betalte spiller i verden. Derudover står han til at indkassere voldsomme summer fra reklame-indtægter.
Den løn, som Al Nassr tilbyder, er flere gange større end de cirka 26 millioner pund, han tjente i Manchester United. Han rejste uden betaling i de resterende måneder af sin kontrakt efter at have fremsat alvorlige beskyldninger i et interview med den kendte TV-journalist Piers Morgen.
Ronaldo sagde i interviewet, at han blev tvunget ud af United, at ledende medarbejdere manglede empati efter hans nyfødte søn døde i april, at ejerne, Glazer-familien, er ligeglade med klubben, og at manageren, Ten Hag, ikke respekterede ham.
