Tribal Football

Karabatic i det gådefulde hjørne inden finale mod Danmark - "Måske er jeg klar"

Skal franskmændene klare sig uden deres største stjerne? Det står hen i det uvisse.
Skal franskmændene klare sig uden deres største stjerne? Det står hen i det uvisse.ATP

Frankrigs mest feterede og vindende spiller var ikke med i semifinalen mod Sverige, og han har kun deltaget i seks af de otte kampe, Les Bleus har spillet ved slutrunden. Og på lørdagens pressemøde ville han ikke garantere, at han spillede mod danskerne. Men det lugtede lidt af "mindgames".

Det skriver TV2, der fik adspurgt Karabatic direkte til hans tilstand forud for VM-finalen. 

Advertisement
Advertisement

"Lige nu har vi lørdag, og nej, jeg er ikke på hundrede procent lige nu. Men jeg håber, at jeg er klar søndag."

Tror du, at du bliver klar?

"Det er der ingen, der ved," svarede den franske verdensstjerne, der med en sejr i finalen vil kunne fejre sit femte verdensmesterskab. Det har kun hans landsmand, den legendariske målmand Thierry Omeyer, ellers præsteret.

Karabatic´ bror Luka måtte også melde fra til VM grundet en skade, men på trods af en skadet fod, så vil det trods alt være overraskende, hvis ikke storebror Nikola stiller op til finalen i Stockholm i morgen klokken 21.00.

Nikola Karabatic fylder 39 år til april, har spillet hele 335 landskampe for Frankrig, og har altså vundet VM fire gange, såvel som at han har tre gange olympisk guld på samvittigheden.

Related Articles