Tribal Football

AaB-angriber er kommet i overskud: Udlejes til forhenværende klub i hjemlandet

Det er kun blevet til 301 minutters Superligafodbold for Milan Makaric i denne sæson. Her har serberen spædet til med et enkelt oplæg.
Det er kun blevet til 301 minutters Superligafodbold for Milan Makaric i denne sæson. Her har serberen spædet til med et enkelt oplæg.Balazs Popal/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Milan Makaric får ikke flere kampe for AaB i denne sæson.

Den nordjyske fodboldklub har valgt at udleje angriberen til den serbiske fodboldklub FK Radnik i det næste halve år.

Advertisement
Advertisement

AaB-direktør Thomas Bælum forklarer beslutningen med, at Milan Makaric var udset til at få mindre spilletid i den kommende periode.

"Det er åbenlyst, at Milan i øjeblikket er kommet i overskud hos os, og derfor ser vi det som optimalt at udleje ham til en klub, han kender, og hvor han før har gjort det godt."

"Målet for både Milan og AaB er naturligvis, at han får så meget spilletid som muligt, og så vurderer vi igen situationen til sommer," siger Thomas Bælum til klubbens hjemmeside.

AaB har i januars transfervindue hentet angriberen Nicklas Helenius i Silkeborg.

Makaric har kontrakt med AaB frem til sommeren 2025. Det er siden sommeren 2021 blevet til 11 mål i 41 kampe for nordjyderne.

Inden skiftet til AaB spillede serbiske Makaric også for FK Radnik i hjemlandet. Her fandt han målet noget hyppigere med 36 mål i 68 kampe.

27-årige Makaric er noteret for tre landskampe for Serbien uden scoringer.

Related Articles