Tribal Football

HSV drømmer om oprykning til Bundesligaen igen efter komfortabel sejr i Rostock

Glæde i HSV-lejren efter sejren over Hansa Rostock
Glæde i HSV-lejren efter sejren over Hansa RostockProfimedia

Hamburger SV kan endnu engang drømme om oprykning til Bundesligaen efter at man søndag eftermiddag holdt trit med Darmstadt i toppen af tabellen i 2. Bundesliga via en komfortabel 2-0 sejr på udebane over Hansa Rostock.

I 2018 rykkede klubben ned i 2. Bundesliga for første gang i klubbens historie, og siden da har man ikke været i stand til at vende tilbage til Tysklands bedste række. Gennem de seneste fem år har HSV i hver eneste sæson ligget i en favorabel position til at sikre sig oprykning for til sidst at få gummiben på målstregen.

Advertisement
Advertisement

Men nu kan nordtyskerne, der helt tilbage i 1983 vandt Mesterholdenes turnering (der senere blev til Champions League) med Lars Bastrup på holdet, igen håbe på, at de massive investeringer, der er sat i holdet via Tysklands rigeste mand, Klaus-Michael Kühne, endeligt bærer frugt. 

I dagens kamp tog udeholdet føringen efter 39 minutter, da bolden efter et par kontraer inde i Rostocks felt endte for fødderne af Ludovit Reis, der iskoldt sendte bolden i netmaskerne.

HSV havde kampen igennem godt styr på begivenhederne, og det skabte frustrationer hos hjemmeholdet, der fik Damian Rossbach udvist efer 81 minutter, da han modtog sit andet gule kort for en klodset tackling på Bakery Jatta.

I dommerens overtid cementerede den indskiftede Andras Nemeth sejren for HSV.

Related Articles