Tribal Football

OB sælger uforløst australsk landsholdsspiller

Joel King er færdig i Ådalen
Joel King er færdig i Ådalenwww.ob.dk

Trods sin status som australsk landsholdsbobler har Joel King langtfra været nogen succes i Superliga-klubben OB.

Derfor er han nu solgt til hjemlandets Sydney FC, som har haft ham tilknyttet på en lejeaftale siden januar.

Advertisement
Advertisement

Det skriver Odense-klubben på sin hjemmeside.

"Hverken OB eller Joel er tilfredse med det, vi har opnået sammen, og når vi ser ud i fremtiden, har vi valgt at søge en løsning, hvor Joel tager tilbage til Australien".

"Joel har altid repræsenteret OB på en eksemplarisk måde, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden", siger Björn Wesström, der er fodbolddirektør i OB.

King erklærer sig "evigt taknemmelig for muligheden" i OB, men erkender, at det ikke var nogen succes.

"Jeg er virkelig skuffet over, at jeg ikke fik vist vores fantastiske fans mit fulde potentiale", siger King til ob.dk.

Den 22-årige venstre back nåede 19 kampe og en scoring i OB-trøjen.

Han har spillet fire kampe for det australske A-landshold. Både i de fire australske kampe ved VM i Qatar og i seneste testkamp mod Argentina sad han på bænken for Socceroos.

 

Related Articles