Tribal Football

Vejret spiller Superligaen et puds: Opgør genoptages efter over 40 minutters pause

Updated
Randers FC kunne gå i omklædningsrummet med en 2-1-føring, da Aydin Uslu efter cirka 35 minutters spil måtte afbryde kampen.
Randers FC kunne gå i omklædningsrummet med en 2-1-føring, da Aydin Uslu efter cirka 35 minutters spil måtte afbryde kampen.Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søndagens eftermiddagsopgør mellem Randers FC og Hvidovre IF blev kort før pausen afbrudt grundet tordenvejr i området, og efterfølgende måtte de to mandskaber bruge næsten 40 minutter i omklædningsrummet, inden de fik lov at komme tilbage på grønsværen.

Tidligere søndag blev dagens første Superligaopgør mellem FC Midtjylland og Silkeborg IF afbrudt i næsten en halv time, da et tordenvejr havde bevæget sig ind over MCH Arena i Herning. Også eftermiddagsopgøret mellem Randers FC og Hvidovre IF måtte senere afbrydes, igen grundet tordenvejr over Cepheus Park i det østjyske. 

Advertisement
Advertisement

Der var spillet omkring 35 minutter af opgøret, da dommer Aydin Uslu sendte de to mandskaber i omklædningsrummet, indtil tordenvejret var drevet over. Stillingen ved kampens afbrydelse var 2-1 til hjemmeholdet, efter to Randers-scoringer og en Hvidovre-reducering.  

Netop Hvidovre IF har tidligere haft en forfærdelig erfaring med tordenvejr, for da den daværende FC Nordsjælland-spiller Jonathan Richter blev ramt af lynet, var det i en træningskamp mod netop Hvidovre på Hvidovre Stadion. Richter overlevede ulykken men måtte lade sit venstre ben amputere under knæet.

Efter omtrent 45 minutter i omklædningsrummene blev de to mandskaber sendt tilbage på banen til en håndfuld minutters opvarmning, før end kampen igen er blevet genoptaget næsten halvanden time efter den oprindeligt var blevet igangsat. 

Related Articles