Tribal Football

FC Midtjylland-sportschef: "Isaksen leverede i de rigtige kampe"

Isaksen indtager Rom.
Isaksen indtager Rom.Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kantspilleren Gustav Isaksen er klar til at tage det næste skridt som fodboldspiller, fastslår FCM-sportschef.

Gustav Isaksen spillede to brandkampe, da FC Midtjylland mødte Lazio i to kampe i Europa League-gruppespillet i sidste sæson.

Advertisement
Advertisement

Præstationerne sidste efterår var medvirkende til, at FCM tirsdag kunne offentliggøre et salg af Isaksen til netop Lazio. Det forklarer FCM-sportschef Svend Graversen.

"Særligt i de to opgør mod Lazio i Europa League viste Gustav sine enorme kvaliteter, og det her skifte viser, hvad der kan ske, når man leverer i de rigtige kampe."

"Men det viser også, hvad der sker, når man arbejder dedikeret og er fokuseret hver eneste dag," siger Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

Gustav Isaksen scorede et mål i begge kampe mod Lazio, og især i 5-1-sejren hjemme mod italienerne sprudlede den danske kantspiller.

I den hjemlige Superliga blev Gustav Isaksen i sidste sæson topscorer med 18 mål.

"Sidste sæson tog Gustav et stort ansvar, og hans præstationer i både Superligaen og Europa vidner om, at han nu er klar til at tage det næste skridt som fodboldspiller," mener Svend Graversen.

Related Articles