Tribal Football

Nr. 76 på verdensrangliste sender verdensetter hjem fra Wimbledon

Nr. 76 på verdensrangliste sender verdensetter hjem fra Wimbledon
Nr. 76 på verdensrangliste sender verdensetter hjem fra WimbledonToby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Verdensetteren Iga Swiatek er færdig ved Wimbledon. Tirsdag tabte polakken meget overraskende i tre sæt til Elina Svitolina, der blot er nummer 76 på verdensranglisten og med i turneringen på et wildcard.

7-5, 6-7, 6-2 vandt den 28-årige ukrainer på Centre Court.

Advertisement
Advertisement

Med til historien hører dog, at Svitolina tidligere har været nummer tre i verden, men nu er på vej tilbage mod toppen, efter at hun har holdt pause på grund af blandt andet graviditet og rygproblemer.

22-årige Swiatek, der har vundet French Open tre gange og Australian Open en gang, forsætter dermed sin noget kedelige statistik på Londons græs.

Det er hendes fjerde optræden i turneringen, og årets kvartfinale er indtil videre hendes bedste resultat.

Allerede i andet sæts tiebreak var Swiatek på vej ud. Bagud 1-4 kæmpede hun sig dog tilbage, men i tredje sæt var klasseforskellen udtalt, og Svitolina triumferede.

Hun er dermed i sin anden semifinale i Wimbledon. I 2019 tabte hun til den senere vinder, Simona Halep, i den sidste kamp før finalen.

I sin semifinale møder Svitolina den 24-årige Marketa Vondrousova, der lavede en mindre overraskelse i sin kvartfinale.

Her slog den useedede tjekke, der er nummer 42 i verden, den fjerdeseedede amerikaner Jessica Pegula 6-4, 2-6, 6-4.

Related Articles