Tribal Football

Kasper Hjulmand efterudtager Serie A-duo til nøglekamp i Finland

To nye spillere støder til den danske trup.
To nye spillere støder til den danske trup.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand vil have garderinger på sine backpositioner, og eftersom Alexander Bah er blevet skadet, så har han nu kaldt to nye til landsholdslejren.

Rasmus Nissen Kristensen og Victor Kristiansen er udtaget til A-landsholdets vigtige EM-kvalifikationskamp mod Finland i Helsinki på søndag.

Advertisement
Advertisement

Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) fredag formiddag på det sociale medie X.

De træder ind i truppen, hvor Benficas Alexander Bah til gengæld er udgået, da backen har pådraget sig en fodskade.

Den holdt også Bah ude af hjemmekampen mod San Marino torsdag, som Danmark vandt 4-0 efter scoringer af Pierre-Emile Højbjerg, Joakim Mæhle, Jonas Wind samt Christian Eriksen, der har fået godskrevet sidste mål.

Finland og Danmark topper gruppen før søndagens møde.

Finnerne har 12 og Danmark 10 point efter fem kampe. Slovenien har også 10 point og gæster søndag San Marino.

De to bedste hold fra hver kvalifikationsgruppe booker billet til EM i Tyskland næste sommer.

Related Articles