Tribal Football

Liverpool vender igen truende nederlag til sejr i dramatisk slutfase mod Joachim Andersen & co

Liverpool vender igen truende nederlag til sejr i dramatisk slutfase mod Joachim Andersen & co
Liverpool vender igen truende nederlag til sejr i dramatisk slutfase mod Joachim Andersen & coProfimedia

Et rødt kort til Jordan Ayew efter 75 minutter blev dyrt for Liverpool, da Jürgen Klopps tropper vendte et truende 1-0 nederlag til et sejr på 2-1 på Selhurts Park mod Crystal Palace lørdag eftermiddag.

Liverpool leverede lørdag et comeback i det sidste kvarter i en 2-1-sejr ude over Crystal Palace i Premier League.

Advertisement
Advertisement

En udvisning til hjemmeholdets Jordan Ayew efter 75 minutter blev kostbar for Crystal Palace.

Med en spiller i undertal indkasserede værterne fra det sydlige London to scoringer og missede et stort resultat.

Dybt inde i overtiden var danske Joachim Andersen alligevel tæt på at udligne på et hovedstød i forbindelse med et frispark, og kun en feber-redning fra Liverpool-keeper Alisson sikrede gæsterne de tre point.

Crystal Palace havde bragt sig foran med 1-0 ti minutter efter pausen på et kontroversielt straffespark, som først blev dømt efter et flere minutter langt VAR-tjek.

Jean-Philippe Mateta blev ramt af en Liverpool-fod i feltet og faldt til græsset, hvor han appellerede for straffespark.

Dommer Bobby Madley så ikke umiddelbart noget ulovligt, men dommeren ombestemte sig senere, hvilket betød, at Mateta kunne bringe hjemmeholdet i front.

Crystal Palace - Liverpool - Spiller-karakterer
Crystal Palace - Liverpool - Spiller-karaktererFlashare

Før pausen var Crystal Palace blevet frataget et straffespark efter et andet VAR-gennemsyn, så videokendelserne fyldte en del denne lørdag eftermiddag på Selhurst Park.

Liverpool skabte forbavsende lidt. Men gæsterne fik en livline, da Jordan Ayew efter 75 minutter bremsede Harvey Elliott i en Liverpool-omstilling og modtog sin anden advarsel og dermed rødt kort.

Blot et minut senere belejrede gæsterne Crystal Palace-feltet, hvor Mohamed Salah sparkede 1-1-målet i kassen.

Lidt senere måtte Crystal Palace-keeper Sam Johnstone lade sig udskifte med en skade, så hjemmeholdet var tvunget til at lave en udskiftning på målmandsposten i den hektiske slutfase.

På vej ind i den ti minutter lange tillægstid hamrede Harvey Elliott bolden over stregen til 2-1 og skabte ekstase på gæsternes tribuneafsnit.

Sejren bringer Liverpool op på Premier Leagues førsteplads med 37 point, men Arsenal kan senere lørdag overtage duksepladsen, hvis holdet vinder udekampen mod Aston Villa.

Related Articles