Tribal Football

Danskerklub får stor fordel af tilskuer-sanktioner i belgisk klassiker

Danskerklub får fordel af tilskuer-sanktioner i belgisk klassiker
Danskerklub får fordel af tilskuer-sanktioner i belgisk klassikerProfimedia

Den belgiske klassiker mellem Anderlecht og Standard Liege vil blive afholdt uden fans fra udeholdet frem til efterårssæsonen i 2025 som minimum.

Det oplyser de to klubber mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Advertisement
Advertisement

Sanktionen skyldes gentagne uroligheder, når de to belgiske storklubber tørner sammen i kampen, der er regnet som et af landets største rivalopgør.

Siden 2017 har det fire gange været nødvendigt at afbryde kampe mellem de to hold, senest i en pokalkamp i torsdags.

Derfor bliver det uden fans fra udeholdet i resten af denne sæson samt i sæsonen 2024/25.

De to klubber tørnede igen samme søndag i ligaen, og her havde Standard Liege forbudt sine fans at rejse med til Bruxelles.

Anderlecht er ligesom i 1980'erne blevet lidt af en danskerkoloni. Jesper Fredberg er sportsdirektør, mens Brian Riemer er cheftræner. På selve banen råder klubben over Kasper Schmeichel, Anders Dreyer, Thomas Delaney og Kasper Dolberg.

Related Articles